Efter høring om atomaffaldsdepot

 

Sagen og dermed processen om udpegning af en geografisk lokalitet til brug for et atomaffaldsdepot i DK har brug for en ” Tænkepause”.

 

Mandag den 22. oktober 2012 var Børsen ramme om høring vedr. placering af et nationalt atomaffaldsdepot, som de fem berørte kommuners borgmestre og borgergrupper havde arrangeret.

 

Det fremgik med al tydelighed, at der er hårdt brug for meget mere involvering af politikere og borgere i de udpegede områder.

 

Processen har brug for en ”Tænkepause”

 

Høringen afslørede, at der er så stor usikkerhed i de berørte lokalområder, at der må ske en revurdering af de hidtidige forudsætninger for beslutningsgrundlaget. Danmark har underskrevet den internationale fælleskonvention om sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen), som trådte i kraft den 18. juni 2001. Konventionen indeholder bl.a. en erklæring om, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det blev genereret.

 

Et princip som jeg grundlæggende tilslutter mig, men som også kan vise sig at være problematisk at forfølge i alle situationer. Jeg mener princippet i denne sag bør revurderes, således vi ikke kommer til at holde fast i et synspunkt for synspunktets skyld.

 

Der er 52.214 personer, som ved deres underskrift har givet til kende, at de mener der er andre aspekter, som bør inddrages i vurderingerne af et slutdepots placering.

 

”Tænkepause” fordi mange spørgsmål mangler at blive stillet og besvaret

• Hvorfor har man kun interesseret sig for de geologiske og strålingsmæssige forhold i relation til placeringen?
• Hvorfor har man ikke interesseret sig mere for risikoen ved transporten, som f.eks. nordmændene blev klar over udgjorde en betydelig risiko?
• Hvorfor er man endt op med kun at pege på depotplaceringer i udkanten af Danmark?
• Hvorfor inddrages de sundhedsmæssige aspekter som f.eks. livkvaliteten ved at bo i nærheden af et nyetableret depot ikke?
• Hvorfor belyses kort-og langtids erhvervsmæssige og demografiske udviklingsperspektiver ikke? – eller sagt på en anden måde; Hvad betyder det for de enkelte lokalområder at være vært for et atomaffaldsdepot?
• Skulle vi ikke tillade os at revurdere, om der er mulighed for et internationalt samarbejde om løsning af disse problemer, fremfor at tror DK kan løse det selv?
• Fortsæt selv listen…………

Der ér brug for politiske diskussioner

 

Det fremgik indirekte af sundhedsministerens oplæg, at processen og beslutningen som sådan ikke var til politisk diskussion, den var taget i 2003 med det samtykke Folketinget gav den daværende regering i jf. BSF 48 vedr. afvikling af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø. En beslutning som indebar etableringen af selskabet Dansk Dekommissionering, hvis opgave blev at sikre afvikling af Risø og udarbejde grundlaget for et nationalt slutdepot for radioaktivt affald. En fornuftig og nødvendig beslutning i betragtning af det voldsomt stigende forbrug af radioaktive isotoper i industri og sundhedsvæsen m.m. Der af det nuværende depot på Risø.

  

Det er yderst fornuftigt, at sundhedsministeren har spurgt til opbakningen om et DK slutdepot blandt folketingets partier. Der skulle foreligge et svar på torsdag. Netop fordi der er gået mange år siden det daværende folketing gav den daværende regering grønt lys for at iværksætte processen med etablere et slutdepot for alt affald i DK mener jeg, at der er brug for en fornyet politisk diskussion, om vi overhovedet er store nok i DK til at have et sådant eget slutdepot? Det er det, som kan ske nu, og en diskussion, som skal inddrage alle relevante ministerier.

 Det fremgik af høringen, at der jo tilsyneladende er kommet et tilbud fra udlandet. Det har vi brug for at undersøge nærmere inden den bruges mange penge på prøveboringer m.m.

 

 Vi skal have de nødvendige samfundspolitiske diskussioner om løsning af atomaffald. Og vi har brug for, at uanset hvad diskussionerne ender med, at det er et enigt folketing der står bag beslutningerne. Det skylder vi os selv og vores næste generationer.

Dorthe Fink
KB medlem for SF Bornholm
Synspunktet sendes til Sundhedsministeren samt SF´s formand

Nej tak til Atomaffald på Bornholm

Så blev Foreningen mod atomaffald på Bornholm dannet. En stor tak til initiativtagerne.
At nogen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig at lægge et depot for forurenet affald på Bornholm vidner om den største mangel på respekt dels for vores unike natur i Danmark, dels for det bornholmske samfunds mangeårige bestræbelser på at bevare og forebygge ødelæggelser af vores natur og dyreliv og sidst, men ikke mindst, bornholmernes indsats for at fastholde et helt og levende samfund.
Bornholm har gennem mange år branded sig som Bright Green Island, stedet hvor vi tænker grønt, udvikler sunde og konkurrencedygtige nye produkter og lever af at give vores turister gode og smukke oplevelser.
Bornholm har gennem mange år modtaget store tilskud netop til at kunne udvikle sig til at leve op til Brigt Green Island. Senest er det lykkedes at få skabt finansiering til at kunne påbegynde første etape af Bright Green Solution House, et konferencecenter med international opmærksomhed.
At den tidligere regering har udpeget Bornholm, som et oplagt område for et atomaffaldsdepot, der ligger ganske glimrende i Risø, vidner om en hidtil uset arrogance og mangel på viden om og interesse for, hvad der egentligt foregår i det bornholmske samfund. Hvad er det for et menneskesyn? De regner os åbenbart ikke for et klap.
SF har generelt den holdning, at den der forurener også er den som rydder op efter sig. Dette er jeg ganske enig i, men ikke i denne konkrete sag. Danmark er for lille til deponi af atomaffald, vi lever i en globaliseret verden, og må i sådan en særlig situation købe og hente hjælp hos de lande, hvis geologi giver mulighed for en mere optimal opbevaring.

Vi fortsætter kampen og vi vinder!
Dorthe Fink
Medlem af KB for SF og bl. andet Vækstforum
  

Den ny skatteaftale med SF-aftryk.


Vores formand Villy Søvndal giver udtryk for, at han er godt tilfreds med skattereformen.

Det er jeg bestemt ikke. Jeg finder reformen har en betydelig social slagside fordi de svagest stillede ikke bliver tilgodeset i denne reform. Det forekommer mig ganske uforståeligt, at SF som ansvarligt regeringsbærende parti overhovedet kan tænke på at indlade sig på en skattereform, som ikke inddrager de svageste grupper, som dette parti altid har været garant for. Jeg synes det er et politisk svigt.

Hvor er det gamle SF henne? For mig havde det været oplagt at finde et forlig med enhedslisten.

Synspunkt vedr. samling af administrationen

En moderne kommunal administration kan ikke sammenlignes med tidligere tiders små kommunekontorer, hvor sagerne ofte blev ”handlet af” uden den store papirgang. Og gudskelov for det. Vores retssikkerhed som borgere er heldigvis kommet øverst på dagsordenen i den kommunale sagsbehandling. I dagens Danmark er kompleksiteten eller antallet af regelsæt, der spiller ind i en sag ofte mangfoldige, det stiller store krav til embedsværkets viden og muligheder for hurtigt at kunne drage nytte af hinandens viden og kendskab til et eller flere områder.

Den offentlige administration er en produktionsvirksomhed og sammenlægninger af mindre produktionsenheder er jo ikke ukendt. Mange små produktionsvirksomheder slutter sig sammen i større virksomheder, for at arbejde smartere og tjene mere. Det er jo i særdeleshed set inden for landbruget, men jo også i form at en gevaldig udvikling i Klyngesamarbejdet her på Bornholm. Begge dele med henblik på en modernisering af organisationen, bedre ressourceudnyttelse af det tekniske udstyr og behovet for at følgemed udviklingen.
Et andet eksempel er sammenlægningen inden for sundhedsområdet. De tidligere landsbylæger samler sig i større praksis. Det gør de dels for at få skaffet sig tid til at kunne følge med i udviklingen af nye behandlingsformer, og dels for at kunne udvikle attraktive lægehuse, som unge læger kan se et fremtidsperspektiv i at have som deres virke. Det sidste eksempel tror jeg vi alle er glade for, for hvem af os vil behandles efter forældede behandlingsformer?

SF Bornholm gik til valg på et ønske om ét rådhus og én samlet administration. Det gjorde vi af flere forskellige grunde. Vi havde og vi har fortsat et ønske om at få samlet alle kommunale medarbejdere under samme tag. Vi ser mange fordele med én samlet kommunal administration ét sted. Der er to overordnede begrundelser som vejer tungt, den er ene er den økonomiske gevinst ved at samle alle administrative medarbejdere og den anden er styrkelsen af de faglige miljøer og den tværgående opgaveløsning i den administrative hverdag. Vi vurderer, og det gør vi på baggrund af de økonomiske beregninger, at Bornholms Regionskommune bruger mange penge på sin administration ved at have den fordelt på forskellige lokaliteter på øen. De bygninger, som huser de forskellige administrative områder, har en meget forskellige kvalitet og kræver vedvarende store vedligeholdelsesindsatser, for at kunne sikre medarbejderne et ordentligt arbejdsmiljø.

SF vil arbejde for at gøre Bornholms Regionskommune til en moderne attraktiv arbejdsplads, det mener vi ikke er muligt, hvis vi fortsat skal bruge penge på at holde liv i det nuværende antal administrationsbygninger. Vi er helt klart af den opfattelse, at vi skal høste gevinsten – både den økonomiske, men så sandelig også den kvalitet f.eks. sagsbehandlingstider, som der skal ydes os borgere. Vi ønsker også fortsat lokal Borgerservice i de nuværende byer.

Ved at høste en såkaldt rationaliseringsgevinst vil vi frigøre ressourcer til dels at have råd til at kompetenceudvikle vores medarbejdere, og dels til at styrke vores andre velfærdsområder i kommunen.

Vi vil i SF arbejde for at Bornholms Regionskommune bliver en attraktiv arbejdsplads og en kommunal administration som sikrer en fornuftig brug af vores sparsomme ressourcer, der lever op til nutidens og fremtidens krav om styring af de offentlige ressourcer = vores fælles skattekroner og velfærd.

Bornholm vil om føje år have brug for arbejdskraft. Faktisk tyder det på, at Bornholm generelt får brug for arbejdskraft flere år tidligere end andre kommuner. Det kan gå hen og blive Bornholms held, men vi skal have og være en kommune, med en moderne og attraktivt administration, for at tiltrække kvalificerede ansøgere til disse kommende stillinger (generationsskiftet). Vi ser således i SF mange gode grunde til at samle administrationen ét sted. Vi ser det som en fornuftig investering i fremtiden for Bornholm.